Den tidligere frikendte amerikaner Amanda Knox beklager den dom i Italien, der i går slog fast, at hun er skyldig i drabet på sin britiske bofælle Meredith Kercher og skal tilbringe 28 år i fængsel.
»Jeg er skræmt og ked af det over denne uretfærdige dom. Da jeg tidligere er frikendt, havde jeg forventet mere af det italienske retssystem«, lyder det i en udtalelse fra Amanda Knox, der nu bor i Seattle i den amerikanske delstat Washington.


























