Ungarns regeringsleder, Viktor Orban, vil i løbet af få dage stå over for truslen om en sag ved EU-domstolen for krænkelser af unionens demokratiske grundregler. Orban og hans nationalkonservative parti, Fidesz, har benyttet deres altdominerende flertal i det ungarske parlament til fra nytår at gennemføre en ny forfatning med store konsekvenser for landets nationalbank, retssystemet og flere andre offentlige myndigheder. Politisk motiveret diskrimination Både EU og USA har advaret kraftigt imod dele af den nye grundlov, men det har hidtil været uklart, hvorvidt EU-kommissionen fandt konkret grundlag for en sag mod Ungarn.
Når kommissærerne i dag samles for første gang efter nytår, vil det imidlertid stå klart, at flere afgørende kommissærer finder den ungarske regerings forklaringer utilstrækkelige.



























