Fem år med økonomisk krise og hårde spareplaner har kastet så mange europæere ud i arbejdsløshed, at EU nu er nødt til at skifte kurs for at undgå at tabe en hel generation af især sydeuropæiske unge på gulvet. LÆS OGSÅTysk centralbankchef: Eurokrise er ikke ovre
Den advarsel lyder både fra eksperter, fra arbejdsgivere og fra toppen af EU-kommissionen, når de europæiske stats- og regeringsledere torsdag samles til et økonomisk topmøde.
Selv om både vækst og beskæftigelse er på dagsordenen, er der ikke udsigt til, at nye forslag kommer på bordet for at få de unge i arbejde. En tabt generation
»Det her er meget alvorligt. Unge mennesker er de virkelige ofre for krisen, og vi må samle hele vores kollektive styrke for at undgå en tabt generation«, siger kommissionsformand José Manuel Barroso til Politiken.
Både han og de andre topledere møder skarp kritik fra organisationer som den internationale sammenslutning af unge socialister og socialdemokrater, IUSY. LÆS OGSÅÅrets største strejke: 50.000 er på gaden i Athen
»De sidder og leger med tal på deres topmøder, mens over halvdelen af Spaniens og Grækenlands ungdom står uden job. Forstår de ikke, at unge mennesker sulter og begår selvmord i fortvivlelse i dagens EU?«, siger generalsekretæren for IUSY, spanske Beatriz Talegón.
Hun mener, at der er behov for en decideret europæisk ungdomspolitik og en ny strategi med langt større beløb afsat på EU’s budget for at vende udviklingen. Historisk høj ungdomsarbejdsløshed
Nye tal fra Eurostat viser, at ledigheden igen sætter rekord med 26,2 millioner arbejdsløse i de 27 EU-lande tilsammen.
I eurozonen står snart 12 procent uden job. Næsten hver fjerde af de unge under 25 år i EU er ledige, og i de sydeuropæiske lande svinger ungdomsarbejdsløsheden mellem knap 40 procent i Italien og næsten 60 procent i Grækenland.
Udviklingen får økonomer som Zsolt Darvas fra tænketanken Bruegel i Bruxelles til at advare om, at krisen i vidt omfang er blevet håndteret forkert. »De er de højeste ledighedstal i mindst 15 år, og jeg har aldrig før set en ungdomsarbejdsløshed, der er så høj, og som stiger så hurtigt. Det er der flere grunde til, men for store og for hurtige nedskæringer er helt klart en af dem«, siger Darvas. José Manuel Barroso vil hurtigst muligt have sat gang i fordeling af omkring 45 mia. kr. afsat til jobskabelse for unge i årene 2014-2020. Kommissionen vil foreslå yderligere støtte til de mest kriseramte lande, hvis de samtidig lover at fortsætte økonomiske reformer. Barroso: Mere fleksible sparekrav »Den største udfordring for os nu er at overbevise vores borgere om at gøre de reformer færdige, vi har startet«, siger Barroso. Han understreger, at mens det stadig er vigtigt at rette op på økonomien i dybt forgældede lande som Grækenland og Italien, så skal der skabes en »ny balance mellem disciplin og solidaritet«. Efter flere år domineret af en streng tyskinspireret budgetdisciplin anbefaler kommissionsformanden de europæiske ledere en mere »pragmatisk og fleksibel« politik. Der skal gives mere tid til at gennemføre besparelser og genoprette økonomierne i de lande, »hvor væksten er lavere end ventet«, siger Barroso. Samtidig er de europæiske arbejdsgiverorganisationer blevet lige så bekymrede som fagforeningerne over eksplosionen i ungdomsarbejdsløsheden. »Vi ser allerede en tabt generation af unge, som får meget svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Spareplanerne har skabt en ond cirkel, som i de kommende år udløser en ledighedskrise«, siger Valeria Ronzitti, generalsekretær i den europæiske organisation for arbejdsgivere i den offentlige sektor Ceep. LÆS OGSÅDanske jobtab er blandt de aller værste i Europa De private arbejdsgiveres organisation, BusinessEurope, efterlyser en større satsning på forskning, uddannelse og arbejdsmarkedsreformer. I det nordlige EU er ungdomsarbejdsløsheden meget lavere end i syd. Det gælder især Tyskland – men i EU’s rigeste land er lønningerne til gengæld drevet så langt ned, at et stigende antal borgere lever under fattigdomsgrænsen. »Der har været et overdrevent fokus på spareplaner i Tyskland. Selv i velhavende EU-lande risikerer nedskæringerne at svække økonomien meget mere end nødvendigt«, siger økonomen Zsolt Darvas.
