Situationen ændrede sig på et splitsekund. Pludselig kommer en soldat farende over mod os med stormskridt. Vred og råbende. Og med sit automatvåben rettet direkte imod os. Vi kan kun se hans øjne. Resten er dækket af en sort elefanthue, der kun afslører et sæt vilde øjne.
Han kalder min assistent for en forræder, der hjælper vestlige journalister med at sprede løgne og misinformation. Jeg selv er hans fjende. Fordi jeg er europæer.




























