Gennem seks dage har de ventet på nyt. I mere end 120 timer har de holdt hinanden i hænderne og bedt til himlen uden at få vished.
Mange hundrede pårørende befinder sig fortsat i et tomrum og en tilstand af apati, fordi de ikke ved, hvad der er sket med deres kære, som var om bord på passagerflyet MH370 fra Malaysia Airlines. Et fly, der har været sporløst forsvundet siden natten til lørdag.




























