Ukraine vil aldrig nogensinde anerkende Krim som en del af Rusland.
Det siger den ukrainske regering i en officiel udtalelse, der fordømmer den russiske fremfærd og slår fast, at Ukraine derfor heller ikke vil anerkende den traktat, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, sammen med formanden for det regionale parlament på Krim, Vladimir Konstantinov, og premierministeren for det lokale styre på den omstridte halvø, Sergej Aksjonov, i dag har underskrevet.
Traktaten betyder, at halvøen skal blive en del af det russiske territorium.
»Ukraine såvel som resten af den civiliserede verden vil aldrig nogensinde anerkende Krims illegitime uafhængighed og den voldelige annektering af et område fra vort land«, skriver det ukrainske udenrigsministerium i en udtalelse på den ukrainske regerings hjemmeside.
Ukraine: Rusland har groft overtrådt sine forpligtelser
I en tale til det russiske parlament tidligere i dag slog Putin fast, at »Krim har altid været en udelelig del af Rusland«.
Vladimir Putin gav dermed truslerne om vestlige sanktioner og den voldsomme kritik af russernes fremfærd på den ukrainske halvø Krim den helt kolde skulder.
Putin trodser sanktioner: Krim-afstemning er historisk for Rusland»Afstemningen på Krim er afholdt i fuld overensstemmelse med demokratiske procedurer og international lov«, sagde Putin i en tale i det russiske parlament, Dumaen.
Men den ukrainske regering mener, at den russiske anerkendelse af Krim-borgernes beslutning om at løsrive sig fra Ukraine og blive en del af Rusland kun har et eneste mål: at give Putin »pseudo-legale« grunde til at annektere Krim og indlemme regionen i Rusland.
Krim vil nationalisere ukrainske selskaber»Ved at anerkende den selvproklamerede republik på Krim som en 'suveræn og uafhængig stat' har Rusland på det groveste overtrådt sine forpligtelser som medlem af disse internationale organisationer«, skriver det ukrainske udenrigsministerium om Ruslands internationale relationer.
Storbritannien suspenderer militært samarbejde med Rusland
Også resten af det internationale samfund har reageret skarpt på, at Rusland og Vladimir Putin har budt Krim velkommen i Rusland.
Den britiske udenrigsminister, William Hague, har erklæret, at alt militært samarbejde med Rusland, som ikke er omfattet af traktater, fra nu af bliver stoppet.
Politiken i Simferopol: Krim er hastigt ved at blive russiskHague ærgrer sig over, at Rusland nu har valgt at isolere sig.
»Det var ærgerligt at høre, at præsident Putin i dag valgte isolationen ved at afskære sine egne landsmænds og mennesker fra Krims samarbejde med det internationale samfund og fuldt medlemskab af en lang række internationale organisationer«, siger han i en udtalelse ifølge Reuters.
Putin blåstempler annektering af KrimOgså både den polske ministerpræsident, Donald Tusk, og den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, er ude med kritik af Rusland.
»Det er intet mindre end et jordtyveri«, siger Biden ifølge Reuters.
Thorning vil have Putin tilbage til forhandlingsbordet
Den danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), er mindre hård end sine udenlandske allierede.
Hun vil gerne »invitere« Rusland tilbage til forhandlingsbordet og løse konflikten gennem forhandlinger, siger hun.
LÆS OGSÅ Rusland og Krim underskriver traktat
»Der er ingen tvivl om, at det ikke er i overensstemmelse med international lov og heller ikke med ukrainsk lov«, siger den danske statsminister ifølge Ritzau og fortsætter:
»Jeg vil gerne invitere Rusland tilbage til forhandlingsbordet. Løsningen på denne krise skal findes gennem forhandlinger«, siger Helle Thorning-Schmidt om Ruslands accept af folkeafstemningen på Krim.
fortsæt med at læse




























