Egyptens statslige nyhedsportal oplyser, at hærchef Abdel Fattah al-Sisi har samlet det militære råd for at meddele, at han træder tilbage som forsvarsminister, hvorefter han vil være i stand til at meddele sit kandidatur til præsidentembedet.
Militære kilder siger, at al-Sisi ventes at give meddelelsen om sin tilbagetræden som minister og sit kandidatur i præsidentvalget i en tv-tale.




























