Thailandske myndigheder er i besiddelse af et satellitbillede, som angiveligt viser omkring 300 genstande, der flyder i havoverfladen 2.700 kilometer sydvest for den australske by Perth, skriver det franske nyhedsbureau AFP.
Det er 200 kilometer længere væk end det område, som eftersøgningen af det forsvundne Malaysia Airline-fly MH370 hidtil har koncentreret sig om, skriver den thailandske avis The Nation.


























