Lederen af et militært observatørhold, som i går blev frigivet af prorussiske separatister i det østlige Ukraine, udtrykker »dyb lettelse« efter at have været tilbageholdt i over en uge.
»Det er glæde, det er en dyb lettelse. Presset var kolossalt«, siger den tyske oberst Axel Schneider, der fortalte om fangenskabet til en lille gruppe journalister i Donetsk inden hjemrejsen til Berlin, hvortil holdet ankom sent i går.




























