Yderligere otte piger er blevet kidnappet i det nordlige Nigeria af bevæbnede mænd.
Det meddeler politi og indbyggere i landsbyen Warabe, skriver nyhedsbureauet Reuters.
I forvejen holdes over 200 piger fanget af militante islamister fra terrorgruppen Boko Haram, der kæmper for oprettelsen af en islamistisk stat baseret på en streng sharia-lovgivning.
»De var mange, og de var alle sammen bevæbnet med pistoler. De ankom i to køretøjer i militær-farver og begyndte at skyde omkring sig i landsbyen«, siger en af landsbyens indbyggere, Lazarus Musa, til nyhedsbureauet.
Terrorleder står frem
En politikilde, der ønsker at være anonym, bekræfter kidnapningen over for Reuters og forklarer, at pigerne blev kørt væk i lastbiler sammen med husdyr og mad, som de bevæbnede mænd også truede sig til.
Ingen har endnu påtaget sig skylden for bortførelsen. Det samme var i mange dage tilfældet efter bortførelsen af de mange skolepiger, der 14.april blev kidnappet fra en skole i byen Chibok.
SPØRGSMÅL OG SVAR
Spørgsmål og svar: Hvem er Boko Haram?Først forleden stod en leder fra Boko Haram frem og erklærede, at gruppen stod bag. Han erklærede samtidig, at skolepigerne vil blive solgt eller giftet bort til militante.
fortsæt med at læse




























