Pigerne i skolens sovesal kunne høre, at der blev affyret skud i en af de nærliggende byer.
Så da bevæbnede mænd i uniformer brasede ind i rummet og lovede at redde dem, åndede pigerne lettet op.
»Vær ikke bekymrede, vi er soldater. Der sker jer ikke noget«, husker en 16-årig pige de bevæbnede mænd forsikre.
Mændene kommanderede flere hundrede elever fra den offentlige pigeskole i byen Chibok udenfor.
Herefter tømte de bevæbnede mænd skolen for mad og satte ild til det rum, hvor maden havde været.
»De...begyndte at råbe 'Allahu Akhbar' (Gud er stor, red.)«, fortæller den 16-årige pige.
»Så vidste vi, hvad der var sket«.
De bevæbnede mænd var på ingen måde regeringssoldater, sådan som pigerne havde håbet. I stedet var de medlemmer af den islamistiske gruppe Boko Haram. Alle piger fra skolen blev kidnappet og kørt ind i junglen.
Det er nu alt sammen tre uger siden. 276 piger savnes fortsat. MIndst to piger er døde efter at være blevet bidt af slanger, og omkring 20 andre er syge, har en mellemmand, der er i kontakt med kidnapperne, tidligere fortalt.
Nigeria: Bortførte skolepiger sælges som brudeDen 16-årige pige var blandt de 50 elever, som havde held til at flygte fra deres kidnappere. I et telefoninterview med nyhedsbureauet AP fortæller hun for første gang, hvad der skete den dag, pigerne forsvandt.
Kidnapningen har i dag fået international opmærksomhed. Både Storbritannien og USA har tilkendegivet, at de er parat til at hjælpe den nigerianske regering med at befri pigerne.
LÆS MERE
Storbritannien vil hjælpe med at finde kidnappede pigerDet sker efter, at den militante, islamiske gruppe Boko Haram - navnet betyder 'vestlig uddannelse er syndigt' - i går sendte en videooptagelse ud, hvor de bekræfter at stå bag kidnapningen, og samtidig truer de med at sælge pigerne.
AP har talt med i alt 30 kilder - flere af de flygtende piger, deres pårørende, ansatte på skolen og lokale politiske ledere såvel som regeringsembedsmænd - om sagen.
Langt de fleste har udtalt sig til AP under forudsætning af anonymitet, fordi de frygter, at deres døtre ellers vil blive stigmatiseret i det yderst konservative samfund.
Modtog advarsel via telefonen
14. april omkring klokken 11 om aftenen modtog Bana Lawal, en lokal politisk leder i Chibok, en advarsel på sin telefon. Beskeden lød, at omkring 200 svært bevæbnede militante i 20 pick up-trucks og mere end 30 motorcykler var på vej mod hans by.
Lawal alarmerede de 15 soldater, der står for bevogtningen af byen, fortæller han.
Herefter løb han fra hus til hus for at vække de sovende indbyggere. Han gav dem besked på at flygte op i de nærliggende bjergområder. Samtidig sendte soldaterne et SOS-signal til de nærmeste soldaterbarakker en times kørsel derfra.
Der kom ingen hjælp.
LÆS MERE
Spørgsmål og svar: Hvem er Boko Haram?De bevæbnede militante dukkede op to timer senere, og soldaterne kæmpede i halvanden time, mens de håbede på snarlige forstækninger. En enkelt soldat mistede livet, og da de løb tør for ammunition flygtede soldaterne, fortæller Lawal.
Da solen begyndte at stå op, satte de bevæbnede grupper kurs mod pigeskolen.
Den 16-årige pige, der senere flygtede fra sine kidnappere, siger, at hun ikke har overblik over, hvor mange bevæbnede mænd, der ankom til skolen.
Kidnapperes bil brød sammen
Pigerne blev gennet op på ladet af tre lastbiler. Så kørte de afsted. Gennem tre landsbyer. På et tidspunkt brød en bil med bevæbnede mænd, som kørte bag de tre lastbiler, sammen. Pigerne så det som deres mulighed for at flygte, fortæller den 16-årige pige.
190 bortførte skolepiger savnes stadig i NigeriaDer var flere at pigerne, der begyndte at skændes om, hvad de skulle gøre, husker hun. Men en råbte: »Vi skal springe af nu. Jeg springer. Så må de skyde mig, hvis de vil. Jeg ved alligevel ikke, hvad de ellers vil gøre ved mig«.
Samtidig med at en gruppe af pigerne hoppede ned fra ladet, lykkedes det de bevæbnede mænd at få gang i den standsede bil igen. Bilens lygter tændte, og pigerne anede ikke, om deres kidnappere kunne se dem eller ej, så de løb ind junglen og gemte sig.
»Vi løb og løb, så hurtigt. Sådan reddede jeg mig selv. Der var ikke tid til at føle angst. Jeg løb bare«, siger hun til AP.
Hver eneste dag tænker hun på sine veninder, som ikke slap fri.
»Jeg er virkelig heldig, og det kan jeg takke Gud for. Men Gud skal hjælpe dem alle...Deres forældre er så bekymrede. Hver eneste dag græder vi allesammen«, siger hun.
fortsæt med at læse
