Da det thailandske militær natten til tirsdag dansk tid valgte at indføre undtagelsestilstand i landet, så var det ikke en uvant situation for thailænderne.
»Der har været tradition for, at militæret griber ind, også ved situationer der har været mindre eskalerende end den her«, siger Johannes Dragsbæk Schmidt, lektor i udviklingsstudier og internationale relationer på Aalborg Universitet.




























