Ingen danske borgerlige tænder på Romney

Unåde. Med undtagelse af få enkeltpersoner vil ingen borgerlige partier give deres støtte til Mitt Romney.
Unåde. Med undtagelse af få enkeltpersoner vil ingen borgerlige partier give deres støtte til Mitt Romney.
Lyt til artiklen

Der er ingen opbakning fra den danske højrefløj til den amerikanske ditto i det amerikanske præsidentvalg. Ikke et eneste af de borgerlige partier i Danmark støtter åbent den republikanske kandidat, Mitt Romney. »Jeg synes simpelthen, at Barack Obama har gjort det ubegribelig dårligt som præsident, men jeg er ikke sikker på, at Romney er alternativet«, siger udenrigsordfører for Venstre Søren Pind. Hans egen formand, Lars Løkke Rasmussen, har erklæret sin støtte til den siddende præsident. Konservativ tvivl På trods af en officiel partikontakt til republikanerne vil Det Konservative Folkeparti ikke åbent stille sig bag Mitt Romney. »Der er ting, som republikanerne ikke står for, som vi står for, for eksempel miljø- og klimapolitikken. Der vil vi konservative jo være enige med demokraterne«, siger udenrigsordfører Per Stig Møller. LÆS OGSÅObama tryner Romney i historisk svinsk valgkamp Dansk Folkeparti forholder sig indifferent til resultatet af valget, siger udenrigsordfører Søren Espersen. »Mit vigtigste spørgsmål som dansk politiker er: Har det nogen betydning for Danmark eller Nato, hvem af de to der sidder i Det Hvide Hus? Der er svaret nej. Derfor er jeg bogstaveligt talt fuldstændig ligeglad«. Heller ikke Liberal Alliance, der ligesom republikanerne taler for et lavere skattetryk, har en samlet partipolitisk holdning. Udenrigsordfører Mette Bock takker nej til både Mitt Romneys »dybt konservative værdipolitik« samt til den store statsgæld, som Barack Obama har ansvaret for. Venstremand støtter Romney Den yderst afmålte borgerlige entusiasme over for Mitt Romney stemmer godt overens med befolkningens generelle holdning. I en Megafonmåling erklærer 84 procent af danskerne, at de ville stemme på præsident Obama, hvis de kunne. Kun 4 procent støtter Massachusetts-guvernøren.

Ifølge professor i international politik ved Københavns Universitet Ole Wæver er der en klar kobling mellem befolkningen og politikernes manglende opbakning. »Det er en tabersag at støtte Romney. Hvis der er 80-90 procent, der er enige om noget, bliver det automatisk mere absurd at have det modsatte synspunkt«, siger Ole Wæver. Han peger dog også på de helt fundamentale politiske forskelle mellem det politiske system i USA og Danmark. »Amerikansk politik er parallelforskudt i forhold til europæisk politik. Selv folk væsentligt til højre i Danmark ligger til venstre i amerikansk politik. Danskernes generelle synspunkter ligger simpelthen enten ved Obama eller langt til venstre for ham«, siger Ole Wæver. Enkelte sympatisører Midt mellem de tøvende danske borgerlige findes der dog enkelte klare Romney-sympatisører. Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen, håber på en ny præsident. LÆS OGSÅRomney og Obama styrer sladderen på de sociale medier »Det er vigtigt at understrege, at jeg er dybt uenig med Romney i forhold til for eksempel abortspørgsmålet. Men jeg kan godt lide hans økonomiske politik og hans udenrigspolitik, og det er også de største udfordringer, USA har«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her