Regeringen har de seneste uger kategorisk afvist, at Danmark har nogen som helst aktier i den grønlandske storskalalov, som i øjeblikket er genstand for intens debat. Men den danske stat vil alligevel komme til at stå med en regning af endnu ukendt størrelse, hvis der som ventet gives grønt lys til anlæggelsen af en gigantisk jernmine nær Nuuk. Hvis Folketinget vedtager en udlændingepolitisk særlov i begyndelsen af det nye år, åbnes der for 2.000-3.000 udenlandske minearbejdere, der skal være på øen i flere år.
LÆS OGSÅ Sådan vil Grønland lokke minejægere til
Det kræver oprettelsen af, hvad der svarer til en mellemstor grønlandsk by. Og det vil løbende koste statskassen penge. »Der ligger en masse udgifter, som Danmark skal afholde. Hvis der sker aktiviteter, hvor man bliver nødt til at skærpe og forhøje indsatsen, er det en udgift for Danmark. Men omfanget er svært at spå om«, siger lektor i grønlandske forhold Peter Sejersen, Københavns Universitet. Ansvaret ligger hos danskerne Danmark har stadig ansvaret for og udgifterne til retsvæsnet i Grønland. Derudover finansierer staten også udgifter til arbejdstilsyn, og her der udsigt til en øget indsats, når minearbejderne skal kigges over skuldrene, bekræfter centerchef i Arbejdstilsynet Jan Møller Mikkelsen. »Der er store projekter på tegnebrættet i Grønland. Og når de kommer i gang, vil myndighederne selvfølgelig have flere aktiviteter, end vi har set tidligere. Vi vil sørge for, at der er det nødvendige tilsyn«, siger han.
