Datteren til den sydkoreanske forretningsmand, der er eftersøgt i forbindelse med færgekatastrofen, der i sidste måned kostede mindst 300 mennesker livet, er pågrebet i Frankrig.
Den 47-årige datter vil senere onsdag blive stillet for en fransk dommer, der skal afgøre, om hun kan varetægtsfængsles med henblik på en eventuel udlevering til Sydkorea.




























