EU gør klar til skrappere sanktioner mod Rusland inden for finans-, våben og energisektoren, hvis ikke Rusland samarbejder mere om konflikten i Ukraine.
EU-landenes udenrigsministre har på deres møde i Bruxelles gjort klart, at de allerede senere på ugen vil sætte russiske individer og virksomheder på listen over dem, der straffes for at yde materiel og økonomisk støtte til at undergrave Ukraines suverænitet og uafhængighed.


























