Der var søer af blod i skolegården og mindst 15 døde, da Israel i går ramte en palæstinensisk skole i Beit Hanoun.
Skolen blev brugt af FN til at huse nogle af de titusinder af palæstinensere, der er flygtet fra kampene i Gaza, som nu har kostet næsten 800 mennesker i landstriben livet. Det er fjerde gang, at en FN-bygning er blevet ramt af Israel under offensiven.




























