12 kilometer sydøst for brandhærgede Norberg i det centrale Sverige, befinder byens tidligere præst Per-Arne Bengtsson sig.
Selv om han stoppede på posten 1. april i år, så kimer en del af byens 5.500 borgere ham ned i disse dage. De aner ganske enkelt ikke, hvordan de skal forholde sig til den mulige evakuering fra byen, de står over for.
»De vil tale om situationen og prøver at opnå en følelsesmæssig sikkerhed. De siger ikke, de er bange, men de frygter, hvad der kommer til at ske. Branden er et stort problem, som folk har svært ved at forstå i byen. Det er uvirkeligt«, siger han til Politiken.
Løbsk skovbrand truer: 5.500 svenskere opfordres til at flygtePer-Arne Bengtsson var i Norberg i går. Han beskriver områdets træer som grå, og hvordan asken faldt ned fra himlen. Derfor var der hurtigt tale om, at byens borgere skulle evakueres.
Vinden er mere afslappet
I dag ser prognosen lidt bedre ud, fortæller Rolf Rydelius, der er vicevært på byens bibliotek.
»I går så det ud til, at vi skulle forlade byen, og vinden var meget voldsom. Nu tyder det på, at vinden slapper mere af, så borgerne er forholdsvis rolige, mens brandmændene udfører deres job«, siger han.
Tidligere på dagen forlød det, at branden var 10 kilometer fra Norberg, men ville ramme byen i aften, hvorfor en evakuering muligvis ville være nødvendig.
Hjælper hinanden på nettet
Ligesom byens øvrige borgere bliver han opdateret på den aktuelle situation på nettet, i radioen og på tv. Men også her har den uheldsramte by mødt udfordringer.
Vild skovbrand i Sverige tvinger tre byer til at evakuereNorbergs hjemmeside og amtets hjemmeside har ikke kunnet klare den massive trafik, så informationerne er i stedet tilgængelige på Facebook, hvor støttegruppen Skogsbranden Västmanland er oprettet.
Gruppen består i skrivende stund af mere end 16.000 personer, og folk fortæller, hvis de eksempelvis ser røg i nye områder, hvis de kan hjælpe i forhold til fornuftige veje at færdes på, eller hvis de kan huse folk, der er tvunget til at evakuere fra deres hjem.
Artiklen fortsætter under videoen.
Politikere rejser til Norberg
Socialdemokraternas partileder, Stefan Löfven, er ifølge Aftonbladet også på vej til Norberg, ligesom partiet foreløbigt har sat valgkampen på standby i området.
»Det her er en enorm katastrofe med dødsfald, svært tilskadekomne og mennesker, der skal forlade deres hjem, og så kan man altså ikke bare føre valgkamp, som om intet er hændt«, siger han.
Uregerlig svensk skovbrand kræver sit første offerSveriges regering er repræsenteret ved minister for landdistrikter, Eskil Erlandsson, og forsvarsminister, Karin Enström.
Én er omkommet i branden
Skovbranden i det centrale Sverige er fortsat ude af kontrol, men brandmænd i området håber, at en ny støvregn muligvis kan medvirke til en bremsning af branden i det ellers tørre område.
Branden fylder et område på 15.000 hektarer, og op mod 15 helikoptere smider vand ud fra luften og assisterer redningsmandskabet på landjorden.
Indtil nu har branden kostet en person livet, da redningsarbejdere i morges fandt det første dødsoffer.
FN's organisation for kulturarv, Unesco, oplyser, at en verdensarv også er truet af branden. Det drejer sig om Engelsbergs bruk, der blev optaget på listen over verdensarv i 1993.
Redningshelikopter hejser folk op fra vild skovbrandDet er endnu uvist, hvad der har udløst branden, men de indledende gæt går på, at en gnist er antændt i det meget varme og knastørre skovområde.
fortsæt med at læse




























