Et fly med den russiske forsvarsminister om bord er blevet nægtet adgang til polsk luftrum og har derfor set sig nødsaget til at vende om, rapporterer det russiske nyhedsbureau Ria ifølge Reuters.
Forsvarsminister Sergej Sjoigu var på vej hjem til Rusland efter et besøg i Slovakiet, men efter den polske blokade er ministeren nu tilbage i Bratislava, den slovakiske hovedstad.




























