For første gang går en af Europas stats- og regeringsledere offentligt ud og bekender sin støtte til den italienske udenrigsminister Federica Mogherini som ny EU-udenrigschef.
Frankrigs præsident François Hollande siger således efter et møde mellem de socialdemokratiske EU-regeringsledere i Paris, at de europæiske socialdemokrater støtter, at Mogherini bliver udnævnt på dagens topmøde i Bruxelles.




























