De siger det begge, statsministeren og den afgående vicestatsminister: Det er aftalt med den nye EU-kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, at Margrethe Vestager skal have en af de »tunge« kommissærposter.
Faktisk har dét ifølge både Vestager og Thorning-Schmidt været en direkte betingelse fra den danske regeringstop, hvis Vestager skulle skifte sit danske regeringskontor ud med en plads i den EU-Kommission, der efter planen tiltræder i november i år.




























