Usbekere: Bander opfører sig som udyr

Op mod 100.000 usbekere er flygtet fra voldsomme angreb fra kirgisiske bander.
Op mod 100.000 usbekere er flygtet fra voldsomme angreb fra kirgisiske bander.
Lyt til artiklen

En håndfuld usbekere er vendt tilbage til deres ødelagte hjem i den kirgisiske by Osh.

Tusindvis er flygtet i den seneste uges angreb på etniske usbekere. Mindst 191 er dræbt siden 10. juni i kampene mellem kirgisere og uzbekere - nogle observatører taler dog ifølge Reuters om op mod 1.000 dræbte.

I en af de hårdest ramte byer Osh begynder der i dag så småt at indfinde sig en følelse af normale tilstande, men tusindvis af usbekere er stadig for skræmte til at vende tilbage fra de grænseområder, de er flygtet til.

FN kræver hjælp til flygtninge i Kirgisistan

Her venter de på at få mulighed for at komme ind i lejrene på den usbekiske side af grænsen.

Dansk Flygtningehjælp sender ekstra mandskab
Urolighederne har standset forsøget på at bringe stabilitet til landet efter et oprør i april, hvor præsident Kurmanbek Bakijev blev sat fra magten.

Dansk Flygtningehjælp er allerede i området, men har nu besluttet at sende ekstra mandskab i form af en nødhjælpskoordinator til landet for at styrke indsatsen i den akutte humanitære krise, der er opstået.

»I øjeblikket er situationen kaotisk. Der er ingen adgang til Ferghana-dalen, hvor urolighederne foregår, end ikke FN har mulighed for at komme frem til de mange flygtende«, siger Christian Gad, som håber, at situationen ændrer sig til det bedre i løbet af de kommende dage.

»Vi ved, at der har været voldsomme overgreb på civile, huse er brændt ned, og mange er kommet af sted uden at have noget med sig«, skriver han i en pressemeddelelse.

Usbekere: De skyder kvinder og børn

Voldtog kvinde og skar fingrene af hende
At overgrebene har været voldsomme bekræfter flere kilder.

Ifølge The Guardians udsendte mener det usbekiske mindretal, at der er tale om forsøg på folkedrab.

FOTO

Et vidne fortæller den britiske avis, hvordan en bande kirgisiske mænd brød ind i en kvindes gårdhave og satte hende ned ved et kirsebærtræ.

Mændene stillede kvinden, kaldet Zarifa, et par spørgsmål, og efter at de havde fået bekræftet, at hun var etnisk usbeker, tog de tøjet af hende, voldtog hende og skar hendes fingre af. Herefter slog de hende og hendes lille søn ihjel og smed ligene ud på gaden.

Brændt ihjel i sin seng
»De opførte sig som udyr«, siger Zarifas nabo, Bakhtir Irgayshon.

I en anden gade tæt på Zarifas hus ligger endnu et offer. Han er brændt ihjel i sin seng. Ikke meget ligger tilbage - kun en rygradden og en hofte kan ses.

Ikke langt derfra henter nogle af de overlevende ligene af syv små børn. De er blevet brændt sammen med deres mor, mens de krøb sammen i en mørk kælder.

Angreb virker planlagte

Flere peger på, at angrebene virker planlagte og koordinerede.

FN: Kirgisisk uro var planlagt og målrettet

»Det begyndte fredag ved frokosttid i tre forskellige bølger«, fortæller Rustam, som er en usbekisk advokat.

Han fortæller, at kirgiserne kom ind i Cheremushki-distriktet i panserede personbiler.

»Det gjorde vejen klar. Flere af dem bar militæruniformer. Først var vi lettede. Nogen var kommet for at redde os! Men så åbnede de ild og begyndte at skyde tilfældige folk«, siger han.

»Bag dem var en anden bølge. Det var en bande på omkring 300 kirigisisk unge bevæbnet med automatvåben. De fleste var meget unge - mellem 15 og 20 år gamle. Den tredje bølge var røvere og inkluderede kvinder og unge drenge. De stjal alt af værdi og hældte det ind i biler. Så satte de ild til vores huse«.

TV

Line Prasz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her