Syv måneder før de første primærvalg skydes i gang i USA, åbnede syv republikanske præsidentkandidater i går debatten i New Hampshire.
Men hvis man havde regnet med, at kandidaterne ville lange ud efter hinanden for at komme forrest i kampen om at blive republikanernes endelige guldfugl, tog man fejl.
I stedet så man de syv kandidater i kor gå til angreb på den demokratiske præsident Barack Obama.
'Obama-depression'
Først og fremmest Obamas håndtering af den problematiske økonomiske situation stod for skud, da den forhenværende guvernør for Massachussetts Mitt Romney hævdede, at Obama har »svigtet« USA.
Måling: Obama vinder præsidentvalget
I samme spor sagde den tidligere formand for Repræsentanternes Hus, Newt Gingrinch, at der er brug for en ny præsident for at sætte en stopper for »Obama-depressionen«.
Bachmann stiller op som ventet
Derudover langede de håbefulde kandidater ud efter Obamas håndtering af situationen i Irak, Afghanistan og Libyen, mens den for Obama så afgørende sundhedsreform også fik en hård medfart.
Hans karakterbog lige nu har en stor dumpe-karakter. Præsident Obama er en præsident, der får én periode
»Hans karakterbog lige nu har en stor dumpe-karakter. Præsident Obama er en præsident, der får én periode«, sagde Michele Bachmann, som er medlem af Repræsentanternes Hus for Minnesota og udråbt som den største konkurrent til Sarah Palin i den republikanske græsrodsbevægelse kaldet Tea Party-bevægelsen.
Nye tegn på at Palin opstiller som præsidentkandidatHun erklærede desuden, at hun netop har indleveret de endelige dokumenter for at stille op som kandidat.
Holdt sig fra kritik af hinanden
Ingen af kandidaterne tog chancen for at lange ud efter Mitt Romney, som fører de indledende meningsmålinger, men som er blevet kritiseret for at underskrive en sundhedslovgivning, der til forveksling ligner Obamas sundhedsreform, mens han var guvernør.
Også Newt Gingrichs valgkamp er blevet ramt af modstand, da da han øverste rådgiver trådte tilbage med begrundelsen, at der var strategiske uenigheder med præsidentkandidaten.
Men heller ikke her, følte de øvrige kandidater behov for at stikke til deres modkandidat.
Imod homo-ægteskaber
Af andre kritikpunkter mod den siddende præsident lød det fra den forhenværende Minnesota-guvernør Tim Pawlenty, at Obama anser USA som blot »ét land blandt andre ligestillede i verden«.
Da debatten drejede sig mod sociale forhold, sagde fem af de syv kandidater, at de vil støtte et forfatningsforbud mod ægteskaber mellem homoseksuelle - Ron Paul, repræsentant for Texas, er imod et sådant forbud, men tilføjede, at han slet ikke mener, at regeringer skal blande sig i ægteskabspolitik.
Både Mitt Romney og senator Rick Santorum erklærede, at de er imod en lov fra december 2010, der tillod homoseksuelle åbent at tjene den amerikanske hær.
New Hampshire er en af de vigtige stater og forventes at afholde sit primærvalg i februar 2012.




























