Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Zoologisk have beder om hjælp til overlevende dyr

Seks dyr er stadig i live, efter at over 50 dyr i tirsdags blev sluppet ud af deres bure og ud i gaderne i byen Zanesville, Ohio.
Seks dyr er stadig i live, efter at over 50 dyr i tirsdags blev sluppet ud af deres bure og ud i gaderne i byen Zanesville, Ohio.
Lyt til artiklen

Seks eksotiske dyr er nu i en zoologisk haves varetægt, efter at de har overlevet kaos i den amerikanske stat Ohio.

Columbus Zoo har taget dyrene - tre leoparder, en grizzlybjørn og to aber - som er de eneste overlevende af 56 undslupne dyr fra M'uskingum County Animal Farm'.

Men der mangler penge til at sørge for dem, og derfor appellerer haven til, at befolkningen donerer penge.

LÆS OGSÅ 48 eksotiske dyr er skudt og dræbt i Ohio

»Din donation vil hjælpe med at betale udgifterne for flytning, pasning og rehablitering af de undslupne dyr i vores varetægt«, skriver den zoologiske have på sin hjemmeside.

Svær opgave
Ifølge politiet i Zanesville var det ejeren af dyreparken selv, Terry Thompson, som slap dyrene fri, for derefter at tage sit eget liv.

Det sidste dyr, der manglede efter jagten i nat, var en abe, der var smittet med herpes. Den blev dog fundet ædt af et af de store kattedyr, siger byens sherif, Matt Lutz, til NBC.

Karen Minton, som er direktør for 'The Humane Society of the United States', siger, at betjentene, der havde fået til opgave at skyde dyrerne, har været på en svær opgave.

Myndigheder prøver at lokke undslupne dyr tilbage i burene

Turde ikke nøjes med at bedøve

Betjentene blev beordret til at skyde for at dræbe dyrerne frem for at bedøve dem, da man frygtede, at det ville lykkes de ramte dyr at flygte ud i mørket, før de faldt om og dermed senere have mulighed for at vågne og gøre skade.

Også dyrerettighedsforkæmpere er enige om, at myndighedernes eneste mulighed var at skyde de mange dyr.

»Det er en tragedie for disse dyr, som uden skyld er blevet skudt. Jeg kan se, hvor svær den beslutning har været for politiet«, siger Will Travers, der er chef for dyreorganisationen Born Free USA, til AP.

Blandt de dræbte dyr var 18 sjældne bengalske tigre og 17 løver. Dyrene vil blive begravet på Muskingum County Animal Farm.

Line Prasz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her