Udenrigsministrene fra landene i Den Arabiske Liga er i dag nået til enighed om, at man er parat til at tage »alle nødvendige skridt« for at bekæmpe Islamisk Stat (IS).
Den Arabiske Liga vil således deltage i en bred international, regional og national indsats mod de militante jihadister, der gennem de seneste måneder har overtaget kontrollen med områder i Syrien og Nordirak, rapporterer Reuters.

























