For anden dag i træk har der dagen igennem været voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter på Tahrir-pladsen i den egyptiske hovedstad Kairo.
Nu har politi og militær iværksat en massiv indsats for at få fjernet de tusindvis af fremmødte demonstranter på pladsen, som var omdrejningspunkt for oprøret, der i februar satte diktator Hosni Mubarak fra magten.




























