USA frygter hævn efter drab på 16 afghanere

En mand sidder ved siden af en af de dræbte, efter at en amerikansk soldat i går angiveligt gik amok og skød 16 civile afghanere. Flere var kvinder og børn.
En mand sidder ved siden af en af de dræbte, efter at en amerikansk soldat i går angiveligt gik amok og skød 16 civile afghanere. Flere var kvinder og børn.
Lyt til artiklen

Der kan komme gengældelsesangreb, efter at en amerikansk soldat i går gik amok og dræbte 16 afghanske landsbyboere heraf ni børn og tre kvinder.

Sådan lyder frygten fra amerikanske embedsmænd, samtidig med at man i Washington gør sit yderste for at lægge afstand til soldaten, så den tragiske episode ikke bliver forbundet med resten af amerikanernes 90.000 mand store styrke i Afghanistan.

LÆS OGSÅ Obama om massakre: »Tragisk og chokerende«

»USA's ambassade i Kabul advarer amerikanske borgere i Afghanistan om, at denne tragiske skudepisode kan resultere i anti-amerikanske følelser og protester i de kommende dage, særligt i de øst- og sydlige provinser«, lyder det fra ambassaden i en hastemelding på dens hjemmeside.

Taleban: Vi tager hævn
Embedsfolkenes frygt får næring af en udtalelse fra Taleban, som skriver, at bevægelsen vil tage hævn »for hver enkelt martyr«. I udtalelsen fordømmer oprørerne de amerikanske soldater som »udbudne« og »morderiske vildmænd«.

Skyderet sker tre uger, efter at det kom frem, at amerikanske soldater har brændt tre udgaver af Koranen ved Natos hovedbase i det krigshærgede land, og embedsmænd frygter ifølge Reuters, at skyderet i det sydlige Kandahar vil føre til mere vrede og opstand.

Fogh: Angreb underminerer Natos tillid

Ved protesterne over koran-afbrændingen blev omkring 30 mennesker dræbt.

Kandahar er ophavssted for Taleban-bevægelsen og kom under amerikansk kontrol i 2001. De sydlige og østlige provinser har lagt jord til nogle af de hårdeste kampe igennem den ti år lange krig.

Flere angreb på amerikanske styrker

Siden Koran-afbrændingerne er der sket en markant stigning i antallet af angreb fra afghanske styrker på amerikanske soldater. Gårsdagens drab i Kandahar var en af de værste episoder, og vidner beskriver episoden som en massakre.

Soldaten gik angiveligt fra hus til hus i to forskellige landsbyer og skød civile afghanere.

LÆS OGSÅ Amerikansk soldat dræbte ni børn og tre kvinder

FACEBOOK

Line Prasz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her