Politiet i Toulouse har anholdt mindst én for drabene tre militærfolk i byen Montauban, samt tre børn og en rabbiner mandag på den jødiske skole Ozar Hatorah i Toulouse.
Det forlyder, at også mandens bror er anholdt i boligområdet Cote Pavée i den nordlige del af byen.
Endnu en bror er tilsyneladende gået ind på at forhandle med politiet, mens de to andre har afvist alle forhandlinger.
To betjente såret
To politifolk er ifølge fransk tv blevet såret under aktionen.
Den 24-årige hovedmistænkte har fransk nationalitet og blev fundet ikke langt fra Ozar Hatorah.
Razziaen begyndte 3.05 i nat, og der er flere aktioner i gang i området omkring Toulouse.
Fortalte om sit motiv
Den hovedmistænkte har ifølge MFM TV forbindelser til den konservative muslimske retning salafisme og til terrornetværket al-Qaeda.
Den 24-årige fortalte ivrigt om sit motiv, da han blev anholdt og sagde ifølge den franske indenrigsminister Claude Guéant, at han ville hævne ’drab på palæstinensiske børn’ og er imod den franske tilstedeværelse i Afghanistan.




























