Massemorderen Anders Behring Breivik ankom med et smil på læben og sendte en højreekstrem hilsen til sine meningsfæller, da han trådte ind i retssalen i Oslo Tingret.
Den 33-årige mand lagde førte således sin knyttede næve til brystet og strakte derefter armen op, da han fik håndjernene af, inden han satte sig ned.
Breivik har tidligere sagt til retspsykiaterne Terje Tørrissen og Agnar Aspass, at han vil gøre retssagen til et show.
LÆS OGSÅ Breivik vil gøre retsmøde til show
Breivik gjorde den samme hilsen ved det sidste fængslingsmøde, og efterfølgende sagde han, at han gjorde det for at vise, at han er »stolt og viljestærk«.
Anerkender ikke retten
Inden anklageskriftet blev læst op sagde Brevik, som var iklædt sort jakkesæt og et slips i brune farver, at han ikke anerkender retten.
»Jeg anerkender ikke den norske ret, fordi den har fået mandatet fra politiske partier, som støtter multikulturalisme. Desuden er det kendt, at du er veninde med Hanne Harlem, søsteren til Gro Harlem Brundtland«, lød det fra Breivik.
Gro Harlem Brundtland var et af Breiviks hovedmål.
Hanne Harlem er tidligere justitsminister. Dommer Wenche Elizabeth Arntzen oplyste selv dette, da hun blev udnævnt og konklusionen var, at hun ikke er inhabil.
Ikke arbejdsløs
Da dommer Arntzen antog, at Breivik er arbejdsløs, protesterede han:
»Det passer ikke. Jeg er skribent og arbejder fra fængslet«.
Retten skal gennemgå samtlige anklager, hvorefter Brevik skal svare på, om han erkender sig skyldig eller uskyldig.
fortsæt med at læse


























