Al offentlig transport lukkes ned under menneskejagt

Menneskejagt. Politiet har været i aktion i Boston hele natten. Lige nu jagter de en af de to mistænkte mænd i bombeangrebet under Boston Maraton.
Menneskejagt. Politiet har været i aktion i Boston hele natten. Lige nu jagter de en af de to mistænkte mænd i bombeangrebet under Boston Maraton.
Lyt til artiklen

Alle former for offentlig transport lukkes nu ned i det område ved Boston-byen Watertown, hvor en mand, der er mistænkt for at stå bag bomberne ved Boston Marathon i mandags, lige nu jagtes intenst.

Desuden er der afspærret for alle andre køretøjer ind og ud af Watertown, oplyser Boston Politi.

En anden mand blev tidligere meldt anholdt og senere død af politiet i Boston, men endnu én eftersøges stadig. Han betegnes af politiet som værende bevæbnet og farlig, og alle indbyggere i området anmodes om at blive indenfor og låse alle døre.

»Vi mener, at dette er en terrorist, vi mener, at dette er en mand, der er kommet for at dræbe mennesker«, lyder det fra politiet.

Luk ikke op for nogen

Indbyggerne opfordres desuden til ikke at lukke op for nogen og henvende sig til politiet, hvis man oplever ukendte personer ved ens hjem.

Boston Politi til beboere: Luk ingen ind

»Så vær søde at udvise ekstrem forsigtighed, bliv i jeres hjem, og hvis I ser eller hører noget, så tilkald politiet«, lyder det fra politiet.

For kort tid siden sendte politiet et billede ud af den mand, der stadig eftersøges.

DOKUMENTATIONPolitiet efterlyser mistænkt

En betjent blev dræbt under skudvekslingen mellem de mistænkte og politiet, og politiet oplyser desuden, at yderligere en betjent er kritisk såret.

Line Prasz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her