Naboer i Toulouse er trætte af belejring

Lyt til artiklen

»Nu må det her gerne snart slutte. Livet skal gå videre«.

Det siger Carole Pleinechant, der bor i den bydel i Toulouse, hvor en 23-årig terrormistænkt har forskanset sig i en lejlighed.

Området er afspærret og fyldt med betjente, mens beboere er evakueret til en militærkaserne i nabolaget.

LÆS OGSÅ Terrormistænkt skal fryses ud

»Vi har intet fået at vide. Men det er vel forståeligt: Det må være af sikkerhedsgrunde«, siger hun til politiken.dk.

»Det sker vel også for at undgå at hidse folk op«, fortsætter Pleinechant.

En stor del af de evakuerede opholder sig på en kaserne, hvor kun pårørende får adgang.

Nattearbejder vil gerne snart have ro

Mohamed bor i opgangen ved siden af den, politiet nu har omringet. Han kunne også få lov at rykke ind i kasernen, men han arbejder om natten, så han tog ind til byen, da politiaktionen gik i gang.

»Jeg har ikke sovet siden tirsdag klokken 8. Jeg håber, at det snart er ovre«, siger han.

FACEBOOK

Line Prasz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her