Jihadister fra Islamisk Stat (IS) har indtaget en militærbase i byen Hit, der ligger omkring 188 kilometer nordvest for den irakiske hovedstad Bagdad, skriver lokale medier.
Ifølge mediet Al-Mada faldt militærbasen efter flere timers kamp. Sikkerhedsstyrkerne har nu trukket sig tilbage til en anden base, men ifølge nyhedsbureauet AFP er byen under Islamisk Stats fuldstændige kontrol.




























