3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Terroristens holdninger kom fra netværk stiftet i København

Lyt til artiklen

De har aldrig opfordret Anders Behring Breivik til at sprænge bomber mod regeringsbygninger eller myrde løs blandt politisk aktive unge. Men de har fortalt den norske massemorder, at han er i krig, og de har udpeget fjenden. Breivik omtaler selv hovedpersonerne bag et netværk, dannet på Arbejdermuseet i København 14. april 2007, som udspring for sit verdensbillede: At Vesten er i krig, truslen er islam, men den virkelige fjende er de »kulturmarxistiske politikere«, som tillader masseindvandring.

LÆS ARTIKEL Breivik skitserede brutalt angreb mod journalistforening

Dermed tilsluttede han sig en ideologi, som en række europæiske politiske partier, blandt andet Sverigedemokraterna og det belgiske Vlaams Belang, også har medvirket til at udbrede, ligesom Trykkefrihedsselskabet i Danmark er en del af netværket. Det viser oplysninger, som Politiken har stykket sammen af dokumenter fra en række af netværkets blogs. To år før han valgte at blive terrorist og massemorder, skrev Anders Breivik: »Jeg drev forretninger nogle år, mens jeg studerede, og tjente nogle millioner, så jeg kunne finansiere en indtægtsløs politisk aktiv tilværelse. Jeg bruger nu disse midler til at arbejde fuldtids med at videreudvikle/markedsføre Viennaskolen«. Den centrale ideolog er amerikaneren Edward S. Gray, som under navnet Baron Bodissey var hovedkraft bag bevægelsens centrale website, Gates of Vienna. Krigens tredje bølge I 2004 skrev han om grundlaget: »Bloggens tese er, at vi befinder os i en religionskrig«. Som Gray ser det, begyndte krigen, da Muhammed erobrede Mekka i år 630; den fortsatte, da det ottomanske imperium i et forsøg på at underlægge sig det kristne Europa blev slået tilbage efter langvarig belejring ved Wiens porte i 1683; hvad Gray ser nu, er tredje bølge af »den store islamiske jihad«. Men i denne krigens tredje bølge er muslimerne ikke fjenden, ifølge Gray: »Jihad er kun et symptom, fjenden kommer indefra. Denne krig er en borgerkrig i Vesten, mellem den traditionelle vestlige kultur og den politisk korrekte og multikulturelle marxisme, der har forplumret kulturen i de seneste hundrede år. Krigen udkæmpes i kulturens baglokaler og lønkamre, hvor ubetydelige fritidskrigere som mig selv fægter med en salatgaffel mod de slagsværd og stridskøller, der svinges af mediernes og akademiets panserklædte riddere«, skrev han i 2006. Mødet i København Så langt var verdensbilledet allerede på plads, da Gray 14. april 2007 var i København, hvor danske meningsfæller hjalp ham til at skabe et internationalt netværk af ligesindede. Det skete under et møde på Arbejdermuseet. Blandt arrangørerne var danskeren Anders Gravers, som står bag bl.a. Stop Islamiseringen af Danmark, foruden en række antiislamiske danske bloggere, bl.a. Snaphanen-bloggeren Steen Wieks. Blandt deltagerne var også Ted Ekeroth fra Sverigedemokraterna. Resultatet blev et internationalt netværk, som først hed Center for Vigilant Freedom, nu International Civil Liberties Alliance.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her