Den amerikanske elitesoldat, der i 2011 skød og dræbte verdens dengang mest eftersøgte mand, Osama bin Laden, vil i en ny tv-dokumentar stå frem og afsløre sin identitet, oplyser tv-stationen Fox News, der sender dokumentaren næste måned.
I 'The Man Who Killed Osama bin Laden' (Manden der slog Osama bin Laden ihjel, red.), som er titlen på udsendelsen, vil soldaten, der var en del af den amerikanske flådes specialenhed Navy Seals Team Six, fortælle om sin rolle i missionen.




























