Sidste uges skoleskyderi i USA har nu krævet sit tredje dødsoffer. En 14-årig pige er fredag lokal tid død af sine kvæstelser, oplyser det hospital, hvor hun var indlagt.
»Shaylee Chuckulnaskit, kærligt kendt som Shay blandt familie og venner, døde på Providence Regional Medical Center som følge af alvorlige kvæstelser fra forrige fredags skoleskyderi«, meddeler hospitalet.




























