Den irakiske hær har i en længere periode udbetalt løn til 50.000 soldater, der nu har vist sig ikke at eksistere i virkeligheden - eller i hvert fald ikke længere er ansat i hæren.
Det er kommet frem, efter at regeringen for nylig har gennemført en grundig undersøgelse af hærens lønudbetalinger. Her blev der fundet tusindvis af opdigtede navne, og nu lover Iraks nye ministerpræsident, Haidar al-Abadi, at rydde op.




























