Hvis der er grundlag for at rejse tiltale mod personer, der har været involveret i tortur i forbindelse med den amerikanske efterretningstjeneste CIA's omstridte forhørsmetoder, forventer Danmark, at USA vil sørge for det.
Det oplyser udenrigsminister Martin Lidegaard (R) til Politiken som reaktion på den rapport, som det amerikanske senats efterretningsudvalg forleden offentliggjorde.



























