Et krigsfly er styrtet ned i den syriske provins Raqqa i et område, der kontrolleres af militante fra Islamisk Stat (IS). Årsagen til flystyrtet er ikke oplyst, ligesom det ikke står klart, hvilken nationalitet det har, oplyser en overvågningsgruppe til Reuters.
Det franske nyhedsbureau AFP citerer dog talsmænd fra overvågningsgruppen for, at flyet er blevet skudt ned af Islamisk Stat.



























