På et hospital i Glasgow har foreløbige undersøgelser vist, at en sundhedsarbejder, som for nylig er vendt hjem fra Vestafrika, har ebola.
En talsmand for de skotske myndigheder siger, at sundhedsarbejderen, som har været i Sierra Leone, er blevet smittet med sygdommen og vil blive overført til specialister i en topisoleret hospitalsafdeling i London hurtigst muligt.



























