Hver eneste aften, når den amerikanske præsident Barack Obama sætter sig ned ved det firkantede skrivebord i Det Ovale Værelse i Det Hvide Hus, ligger der en lilla kuvert foran ham.
Indholdet af kuverten er 10 særligt udvalgte breve blandt de tusinder af breve, Barack Obama modtager hver dag fra tilfældige amerikanske borgere.
Alle brevene har én ting til fælles.
Sommetider skriver de også, at jeg er en idiot
De har et budskab til den amerikanske præsident. Et budskab der kan være glædeligt, sørgeligt eller sågar vredt.
Obama til Europa: Brug ikke hammeren over for muslimerFor ikke alle brevene er til Barack Obamas velbehag. Enkelte af dem kritiserer ham, og nogle hævder, at han er den dårligste præsident, De Forenede Amerikanske Stater nogensinde har haft.
»Brevene handler ikke udelukkende om, at jeg har gjort det godt. Sommetider skriver de også, at jeg er en idiot, eller jeg er den værste præsident nogensinde«, fortæller Barack Obama i en video, der blev optaget af Det Hvide Hus selv, da han trådte til som præsident i 2009.
Brev fra en amerikansk borger til Barack Obama, som han besvarer. Læs flere breve på Washington Post (eksternt link).
Og brevene går ikke bare hen i det uvisse. Flere af de breve, som præsidenten modtager, bliver besvaret på det kraftige papir med præsidentens personlige fyldepen.
Derudover hænder det også, at særligt udvalgte brevskrivere, bliver inviteret til den årlige State of the Union-tale, der bliver afholdt hvert år i januar.
Og det gør sig også gældende i år, hvor otte personer er blevet inviteret til at gøre førstedamen Michelle Obama selskab under talen, der bliver afholdt i nat dansk tid.
Brevene er blandt de vigtigste rutiner
Den daglige brevlæsningsrutine begyndte, da Barack Obama trådte til som præsident i 2009.
I en video fra Det Hvide Hus fortæller Mike Kelleher, der tidligere har taget sig af kommunikationen fra Det Hvide Hus, at Barack Obama i sin første uge som præsident efterspurgte 10 breve, han personligt kunne læse og eventuelt besvare.
Og det er således en rutine, der har varet ved.
Det minder mig om, hvorfor jeg jagtede det her kontor
»Det er en af de vigtige ting, jeg gør. Det ligger på linje med min nationale sikkerhedsorientering samt de aktuelle politiske problematikker, som vi arbejder på. Det minder mig om, hvorfor jeg gik efter præsidentembedet«, fortalte Barack Obama under en tale i Denver, Colorado, i juli sidste år.
State of the Union
Når Barack Obama holder sin State of the Union-tale i nat dansk tid, vil det være hans sjette af slagsen og nummer 226 i rækken.
Den første blev holdt af George Washington i 1790.
Ifølge Mike Kelleher modtager Det Hvide Hus over 65.000 håndskrevne breve, 100.000 e-mails og 1.000 meddelelser på fax hver uge. De bliver grovsorteret af medarbejderne, hvorefter de udvalgte bliver lagt i et dueslag adresseret til Barack Obama, Michelle Obama eller måske familiens to hunde, der også har deres eget dueslag.
Brev til julemanden endte hos Obama
Selv om den amerikanske præsident i de fleste amerikaneres øjne formentlig rangeres højere end julemanden, så var det alligevel julemanden, som den 13-årige Malik Bryant fra Chicago forsøgte at skrive til kort før juleaften 2014.
I brevet udtrykte den 13-årige dreng blandt andet sin bekymring for sin egen sikkerhed, og det blev for meget for den organisation, der havde modtaget brevet. I stedet for at sende brevet videre til julemanden på Grønland, blev brevet sendt til Det Hvide Hus i Washington, hvor Barack Obama få dage efter kunne åbne brevet og læse den unge mands bekymring.
Obama hylder afslutningen på Afghanistan-mission»Disse breve holder mig mere end noget andet opdateret på, hvad der sker i landet. Nogle af dem er sjove, andre er sure, og mange af brevene er hjerteskærende og kommer fra folk, der er frustreret over deres situation«, fortæller Barack Obama.
Efter Barack Obama modtog den unge mands brev, sendte han et håndskrevet brev tilbage til Chicago, hvori han understregede, at sikkerheden var en af hans absolutte topprioriteter.
Men ikke nok med at Malik Bryan stolt kunne læse det håndskrevne brev fra verdens måske mest magtfulde mand op for sine forældre og skoleklassen, han fik efterfølgende også en invitation, så han i aften kan sætte sig til rette sammen med Michelle Obama og overvære årets vigtige tale i USA.
fortsæt med at læse




























