Det kommer til at tage dage at bjerge ligene af de omkomne fra det nedstyrtede Airbus A320-fly, der forulykkede i formiddags.
For flystyrtet har ikke kun ramt især Tyskland og Spanien, som er blandt de lande med flest landsmænd ombord på flyet. Flystyrtet har også ramt direkte ned i bjergpasset Les Trois Eveches nær byen Digne, et øde og ufremkommeligt sted i de franske Alper, som ikke kun er snedækket, men også umuligt for redningsarbejdere at komme frem til i andet end helikoptere.




























