En overlevende efter skibskatastrofen i Middelhavet fortæller, at der var 950 personer om bord på det sunkne skib, og at mange af migranterne var blevet låst inde i lastrummet.
»Vi var 950 personer om bord, inklusive 40 til 50 børn og omkring 200 kvinder«, siger den overlevende til anklagemyndigheden i den sicilianske by Catania ifølge det italienske nyhedsbureau Ansa.




























