To af de overlevende fra weekendens skibsforlis i Middelhavet, der menes at have kostet 800 mennesker livet, blev i nat anholdt og bliver nu sigtet for medvirken til den menneskesmugling, der udløste katastrofen. Og muligvis for drab.
Det fortalte en italiensk anklager på kajen i Catania. Nogle timer senere blev tre mænd ført ud fra skibet og kørt væk i en politibil.




























