Godt 70 år efter at russiske soldater fra Den Røde Hær indtog dødslejren Auschwitz i Polen og befriede de sidste fanger, indledes den formentlig sidste sag mod ansatte og udstationerede i Hitlers kz-lejre i dag ved retten i den nordtyske by Lüneburg.
Omkranset af 50 tidligere fanger fra Auschwitz, hvoraf flere skal vidne i sagen, er den 93-årige Oskar Gröning anklaget for medvirken ved og medviden om drab på 300.000 fanger i lejren.




























