Der er falske papirer i omløb. Pas på og lad være med at sende dem videre, lyder det i en udmelding fra den saudiarabiske regering, der har advaret sine borgere om »dokumenter, der kan være falske«.
Advarslen er udsendt af det saudiarabiske udenrigsministerium på twitter, og den nævner ikke direkte, at det er organisationen WikiLeaks, der hentydes til.




























