Syriske flygtninge har brug for 30 milliarder kroner, men har kun fået de 7

Hjælp. Her er flygtninge for to uger siden på vej over grænsen fra Syrien til Tyrkiet, som er det land, der med et tal på 1,7 millioner huser klart flest flygtninge fra borgerkrigen.
Hjælp. Her er flygtninge for to uger siden på vej over grænsen fra Syrien til Tyrkiet, som er det land, der med et tal på 1,7 millioner huser klart flest flygtninge fra borgerkrigen.
Lyt til artiklen

FN retter nu et nødråb til verdens lande: Den humanitære hjælp til syriske flygtninge og håndteringen af flygtningekrisen i nærområderne er tæt på at kollapse, fordi I kun giver en brøkdel af de penge, som der er brug for.

Konsekvenserne er alvorlige. 1,6 millioner flygtninge har i år fået tildelt mindre mad end planlagt. 750.000 børn kan ikke komme i skole, og livsnødvendige sundhedsydelser er blevet for dyrt for mange. Eksempelvis risikerer 70.000 gravide at skulle bringe deres barn til verden uden den nødvendige lægelige hjælp.

LÆS ARTIKEL

EU's asylpolitik er i opløsning

FN og række NGO'er opgjorde i december sidste år behovet for økonomisk hjælp og bistand i 2015 til svimlende 30 milliarder kroner. Men her, hvor halvdelen af året er gået, har FN's hjælpeprogrammer kun modtaget 7 milliarder kroner. Oversat til procent er der kun afsat 23 procent af de nødvendige midler.

Det viser en rapport, som 200 partnere i den regionale flygtninge- og genopretningsplan for Syrien, 3RP, har skrevet. FN's Flygtningehøjkommissær António Guterres slår alarm over de manglende penge.

»Vi får så faretruende få bevillinger, at vi risikerer ikke at være i stand til at imødekomme de mest basale behov for millioner af flygtninge i de kommende seks måneder«, udtaler han.

Færre asylansøgere skal til Danmark

Rapporten udkommer efter en valgkamp i Danmark, hvor der har været fokus på flygtningestrømmen, asylansøgere og udviklingsbistand.

Et bredt politisk flertal er enige om, at der kommer for mange asylansøgere til Danmark. De vil på forskellig vis begrænse tallet. Og et flertal af politikerne på Christiansborg vil enten skære i ulandsbistanden eller beholde den på sit nuværende niveau. De penge, der bliver sparet på asylansøgere og bistand, vil politikerne i stedet bruge på at forbedre velfærden i Danmark.

Nødråbet fra FN's flygtningeorgan kommer, mens borgerkrigen i Syrien kører videre på femte år med uformindsket styrke.

Over 220.000 mennesker er blevet dræbt. Knap fire millioner er flygtet ud af landet. Langt de fleste af dem til nabolandene Tyrkiet, Libanon og Jordan, der socialt og økonomisk er ved at bukke under for de voldsomme flygtningestrømme.

LÆS FORTÆLLING

Fire år. 220.000 dræbte. En million sårede. 11 millioner på flugt. Hvorfor?

Samtidig befinder der sig inden for Syriens grænser 7,6 millioner internt fordrevne, der lever under endnu dårligere kår end de fleste flygtninge. Dermed er mere end halvdelen af Syriens befolkning drevet på flugt fra en borgerkrig, som ingen kan se en ende på.

Rapporten fra 3RP advarer om, at krisen i Syrien ikke kan reduceres til at være et problem i Mellemøsten.

»Situationen i Syrien er den største humanitære og udviklingsmæssige krise i nyere tid med konsekvenser for den globale sikkerhed og verdensfreden. Der ser ikke ud til at være udsigt til nogen politisk løsning. [...] Det internationale samfund har intet andet valg end at blive ved med at reagere på det stigende behov hos såvel flygtninge som de områder og lande, der huser dem«, står der i rapporten.

De sætter livet på spil i Middelhavet

Den advarer også om, at en hel generation af syrere bliver ladt i stikken, hvis politikerne ikke afsætter flere penge til at hjælpe ofrene for borgerkrigene.

Manglende bevillinger vil samtidig betyde, at nabolandene fortsat må kæmpe alene for at hjælpe de millioner af flygtninge, som de huser. Det indebærer øget risiko for uroligheder.

Pengene skal dels tilvejebringe helt basale fornødenheder som mad, rent drikkevand og adgang til lægehjælp, der er afgørende for at overleve. Dels skal de gå til at fremme udviklingen i områderne omkring Syrien med bedre betingelser for, at flygtninge kan komme i arbejde eller få mikrolån til at opstarte små virksomheder.

Rapporten peger også på, at det er blevet sværere for syriske flygtninge at få beskyttelse og sikkerhed i nabolandene. Derfor vælger i tusindvis af dem i stedet at forsøge at krydse Middelhavet på vej mod Europa i en ofte farefuld færd, hvor mange af dem lider druknedøden, når faldefærdige og overfyldte både går ned.

EU har netop besluttet at fordele 40.000 migranter, der befinder sig i Italien og Grækenland - fordelingen skal dog ske på frivillig basis, og Danmark er undtaget på grund af vores retsforbehold i EU.

LÆS ARTIKEL

Verdensrekord: En ud af 122 borgere er tvunget på flugt

Det er ikke mere end en uge siden, at en anden rapport tegnede et urovækkende billede af flygtningesituationen i verden.

Knap 60 millioner mennesker er enten asylansøgere, flygtninge eller internt fordrevne. Det svarer til, at hele Italiens befolkning er på flugt. Ikke siden Anden Verdenskrig har tallet været så højt, ligesom stigningen fra 51,2 millioner i 2013 til 59,5 millioner er den størst registrerede.

Det er uden sammenligning borgerkrigen i Syrien, der driver flest på flugt. Generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp sagde til Politiken ved den lejlighed:

»Somme tider stiller jeg mig selv det spørgsmål, om vi overhovedet har forstået, hvad vi står over for?«.

Næsten halvdelen af de mennesker, der er påvirket af borgerkrigen i Syrien, er børn.

Anders Legarth Schmidt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her