Omkring 50 personer er torsdag blevet dræbt i to bombeangreb mod et marked i det nordøstlige Nigeria, oplyser blandt andet Røde Kors og øjenvidner ifølge Reuters.
Ingen har taget skylden for bomberne, men mistanken retter sig mod den militante Boko Haram-gruppe, der tidligere har stået bag lignende angreb.




























