Flere end 1.300 migranter, primært fra Afrika og Syrien, ankom lørdag til Sicilien efter at være blevet samlet op i Middelhavet, oplyser den italienske kystvagt til nyhedsbureauet AFP.
Omkring 785 af dem, heriblandt 133 kvinder og 27 børn, er ankommet til Palermo om bord på det norske fartøj Siem Pilot, som indgår i EU's grænsekontroloperation Triton på Middelhavet efter de tragiske hændelser i foråret med hundredvis af druknede passagerer.




























