En person blev alvorligt såret under en skudepisode tirsdag eftermiddag i centrum af den spanske by Barcelona. Flere fik overfladiske snitsår fra glassplinter, da det ene af to skud ramte og knuste et vindue, skriver avisen El Pais.
Skyderiet indtraf i området mellem byens berømte hovedfærdselsåre La Rambla og Pintor Fortuny. Avisen skriver, at skuddene blev affyret mod gæster på det mondæne Hotel Silken. Derefter lykkedes det gerningsmændene at flygte fra stedet.




























