I dag flygtninge, i morgen terrorister!« og »Islam bliver Europas død!«, lød de rungende slagord, da op mod 10.000 polakker i lørdags fyldte Warszawas gader for at protestere imod at få flygtninge til Polen. Samme dag demonstrerede tusinder i København, London og andre hovedstæder for at vise sympati for den voksende strøm af mennesker fra især Syrien, der har sat kursen mod Europa.
Den samme dybe konflikt i opfattelsen af flygtningene truer med at blokere et krisemøde i eftermiddag, hvor EU-landenes justits- og indenrigsministre skal drøfte kommissionens forslag om at fordele 160.000 flygtninge i Europa.




























